Det startede allerede mandag, da DEN-406, African Queen, med Jørgen Schönherr, Jan Eli Gravad og Peter Blakskær vandt Spring Cup II efter fire sejladser.
Tirsdag var den rigtige debut, da dette års EM blev skudt i gang, for 62 drager fra 16 lande, ud for Cascais i Portugal. Det blev til en enkelt sejlads på to timer, hvor der blev kæmpet hårdt for at få den bedste start på stævnet. Til slut kunne DEN-406, African Queen, med Jørgen Schönherr, Jan Eli Gravad og Peter Blakskær kalde sig vindere af første sejlads og fører dermed stævnet. Out of Bounce med Jens Christensen ved roret, kom også godt fra start og ligger på en flot tredjeplads inden næste sejlads onsdag.
Top 3 efter 1 sejlads
- African Queen – Jorgen Schonherr – Danmark
- Jerboa – Gavia Wilkinson-Cox – Storbritannien
- Out of Bounce – Jens Christensen – Danmark
Kilde: cncascais.com