Mindeord Aage Birch

Kommentarer lukket til Mindeord Aage Birch Nyheder

En legendarisk dragesejler er gået bort, Aage Birch blev 90 år gammel.

Aage var blandt de dygtigste og flittigste dragesejlere i 50, 60´og 70´erne, Aage vandt Gold Cup ikke mindre end 7 gange, OL sølv i 1968 samt yderligere et utal af sejre. Senest blev Aage hædret ved Gold Cup i Hornbæk 2016. Jeg talte med ham ved den lejlighed og han var glad for at se så mange drager i sin hjemby, Hornbæk.

På billedet fra i sommer ses Aage i Hornbæk under Gold Cup. Her i en livlig snak med Jørgen Schönherr - der som alle andre Dragesejlere nød godt af Aages kloge ord og gode historier

På billedet fra i sommer ses Aage i Hornbæk under Gold Cup. Her i en livlig snak med Jørgen Schönherr – der som alle andre Dragesejlere nød godt af Aages kloge ord og gode historier

Dengang – som nu – eksperimenterede man med bådene for at få mere fart, Aage mente at masten i kombination med sejl var afgørende, så han havde altid et mastebyggeri i gang.

Aage fulgte med i dragestævner og var frisk til det sidste.

Æret være Aage Birch minde.

Dansk Drageklub
Thomas Dresler
Formand